Nemi fanfic: Will He Be Mine?

Kapitel 1 part 2 

Jeg tager nogen sweatpants, armbånd og min ACDC t-shirt på og går ind i stuen. Alle sidder og kigger på mig. Det er som et fængsel her i Timberline Knolls Residential Treatment Center. ”Godmorgen Demi. Hvordan går det så i dag?” Michelle, min ’overvåger’ kom luntende hen til mig. ”tjoo, jeg er lige stået op. Hvis jeg siger jeg har det godt, kan jeg så spr-” Michelle afbryder mig. ”Nej! Du kan ikke springe et måltid over! Vær stærk, tænk på dine fans! De har brug for en der kæmper for det hun har problemer med, en der ikke bare gav op mens hun var i behandlingscenter. Vær stærk!” Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. ”Giv mig noget at spise, så skal jeg prøve” jeg holder tårerne tilbage og går ind i spisestuen.

*4 måneder senere*

Det er i dag den 28. januar 2011, jeg er endelig ude af behandlingscenteret. Jeg er i flyet på vej hjem fra Illinois. Jeg har ikke skrevet med Nick i lang tid. Han virkede ked af det, da jeg for 2 måneder siden snakkede med ham om hvornår jeg kom ud.

*Flashback*

”Hvornår kommer du hjem?” hans stemme knækkede lidt da han spurgte. Vi havde snakket sammen i to timer, der var for det meste stilhed. ”Det ved jeg ikke..” svarede jeg. Han sukkede.. ”Jeg prøver mit bedste, jeg vil gerne ud herfra” løj jeg, eller det var ikke heelt en løgn, men jeg vil bare gøre alt for at gøre ham glad. ”Jeg savner dig” sagde han stille. Mit hjerte stoppede lige et øjeblik. ”Je.. Jeg savner også.. dig. Jeg er ked af bare sådan at stoppe jeres tour på grund af det her” jeg prøver mit bedste ikke at græde. ”Det… det skal du ikke være, jeg er glad for du valgte at tage i behandling. Jeg vil ikke have at du skal lide mere, jeg vil ikke have du skal være ked af det mere!” han var faktisk interesseret i mit helbred og hvordan jeg havde det følelsesmæssigt. Jeg blev helt varm i mine kinder og de blev lysserøde.

*Nick’s POV (point of view)*

Jeg har meget stærke følelser for hende, men jeg tror ikke hun har nogle følelser for mig. ”Demi der er noget jeg gerne vil sige til dig..” mit hjerte begynder at banke hurtigere og hurtigere. ”jaer, hvad er det?” hun lød spændt, som om hun også havde noget for mig. ”Jeg.. Jeg elsker dig……

Nemi fanfic: Will He Be Mine?

Han holder mig tæt som vinden driver omkring os, dele af mit hår flyver mod hans ansigt. Jeg fniser, og mine kinder er fyldt med varme, mens han børster sine fingre mod min kind, skubber håret væk fra mit ansigt. Jeg vender min krop helt til ham, og holder mig sikret i hans arme, da jeg pakker mine arme omkring hans hals. Mine fingre finder vej gennem de mørke krøller i håret, som vores matchende brune øjne låser sig ind i en længslen blik. Jeg kan ikke styre mit kæmpe smil, der er cementeret på mit ansigt, hvilket slet ikke er usædvanligt, når jeg er sammen med ham. Han ser anderledes ud end da jeg så ham sidst, men alligevel er han den samme. Minderne vi deler, hænger i luften. Alle de smil, latter, de tårer, ordene, musikken og følelserne. Mine hænder ryster, og min krop er blomstrende med ren glæde. Han smiler til mig, og jeg smelter helt. Jeg har så meget at sige, og det har han også, men vi accepterer den stilhed, som soler sig i hinandens tilstedeværelse. Noget vi har ikke har haft tid til at gøre i alt for lang tid. Han begynder at sige noget, og jeg er desperat efter at høre hans stemme, men det er alt for sent. Alt svinder væk, og jeg vågnede i de velkendte omgivelser af mit soveværelse, og en smerte i mit bryst, hvor mit hjerte skal være. Mit hjerte er ikke med mig, det er med ham. 3000 mil væk. Og han ved det ikke engang. Jeg tager om den halskæde, han gav mig til min 18 års fødselsdag party-den sidste fødselsdag, han fejrede med mig. Den kolde metal får min krop til at ryste, men jeg holder fast om det eneste stykke af ham jeg nogensinde vil være i stand til at røre i meget lang tid. Jeg sidder i stilhed, og det er ikke noget som den stilhed med ham, jeg drømte om. Nej, denne tavshed er langt mere uhyggeligt, angerfuld, og ensom. Jeg samle mine tanker om ham og gemmer dem dybt ind i mit sind, så jeg kommer ud af sengen for at blive klar til endnu en dag uden ham ....